Hvorfor bruge halepose?

Hvorfor bruge en halepose?

 

Jo, en halepose beskytter hestens hale mod slitage og snavs. Halen bliver slidt af vind og vejr og mudder kan være ret hårdt ved det enkelte hårstrå.

Du kan derfor beskytte halen ved at bruge en halepose. Halen bliver også mindre filtret når den beskyttes af haleposen og er derfor også nemmere at børste uden at knække eller trække hår af halen.

Haleposen kan også være praktisk ved transport, før et stævne eller til et show. 

 

Bruger du halepose på fold og/eller når hesten er i boks, bør du sørge for at vælge den rigtige halepose.

Nylonhaleposerne er vandafvisende (ikke vandtætte) og kan med fordel bruges på fold. Lycra haleposerne er ikke hensigtsmæssige at bruge udendørs om vinteren, da de vil suge vand. 

 

Bruger du dagligt en halepose, bør du sørge for mindst et par gange om ugen, at flette halen op og rede den godt igennem, så løse hår fjernes og ikke generer hesten. Sørg for at bruge en god børste der ikke knækker hestens hår.

 

Er du i tvivl om hvilken halepose du skal vælge, er vi selvfølgelig altid klar til at hjælpe dig, så spørg endelig. 

 

Pas godt på hestens man og hale. Det tager meget lang tid for et hårstrå at vokse fra haleroden og helt ned til koden. Heste er jo lige så forskellige som mennesker, og deres man- og haler vokser lige så forskelligt som vores hår. I gennemsnit vokser en hest's hale 1-2 cm om måneden.